Pladsudbud – April 2022

Vi har i øjeblikket tre frie bådpladser til leje. Pladserne udbydes, i første omgang efter anciennitet, til eksisterende pladslejere. Anciennitet basseres på, hvor længe den givne pladslejer har haft sin nuværende plads.

Da pladserne er forholdsvis små (læs: smalle) er der som regel ingen pladslejere, som ønsker pladserne og de vil derfor efterfølgende blive udbudt til personer på Venteliste.

Bemærk: Tilbud om bådpladser sker ved direkte henvendelse via eMail til pladslejere henhv. personer på venteliste.

På de tre pladser, som udbydes, kan der ligge både af følgende maksimale dimensioner:

  1. NM20: Bredde: 1,85 m. og Længde: 6,00 m.
  2. SK85:  Bredde: 2,05 m., Længde: 6,00 m.
  3. SK86: Bredde: 2,05 m. og Længde: 5,50 m.

Følgende skal bemærkes:

  • Længdeangivelser er bådens maksimale længde inklusive påhængsmotor, udvendigt ror el.lign.
  • Breddeangivelser er bådens maksimale bredde eksklusive fendere (anslået til 2 x 10 cm.)
  • Af hensyn til havnens udnyttelse, må den givne båd ikke være væsentligt mindre end angivet. Dette vurderes af havnefogeden.
  • Havnebestyrelsen skal, ved fremsendelse af bådspecifikation til havnefogeden, godkende den givne båd før køb og/eller ankomst til havnen.